Sommerferie – tid til at tanke op og skifte til nærværs gear


Tid til at tanke op

Tanken er tom – kender du til følelsen af en tom tank?

Det sker når du for længe har trådt speederen i bund og ikke har tanket op undervejs.

Mange mødre med karriereorienterede job, kender følelsen at være bagud og af en tom tank, særlig lige før sommerferien, hvor der er tryk på, for at blive klar til at holde en lang ferie.

Når du har en travl hverdag, med stort ansvar på arbejdet og mange bolde i luften, kan du i perioder glemme, at du på bagsædet i bilen har et barn, som har brug for at være sammen med dig. Det kan være svært at være så nærværende, som du kunne tænke dig, når du kommer hjem og skal have hygge- og kvalitets tid med guldklumpen.

Men nu er sommerferien der. 3 ugers sommerferie, hvor du kan skifte til samværsolie, smøre mor barn kærligheden, skifter til nærværs gear og tanker med meningsfulde samtaler.

IMG_5017

Men hvordan skifter du lige gear, hvis det ikke er en fast indgroet vane at køre nærværs gear i din dagligdag? Det gør du ved i din ferie udover selv at tanke op, hver dag at bruge en fast planlagt ½ times samtale med dit barn, og dermed skifte den dårlige samvittighed ud med en bedre.

Og du gør det ved, når du er tilbage efter ferien, at skabe en rutine, et rum og ramme for den gode samtale – hver dag, en gang om ugen eller i det mindste 1 til 2 gange fast om måneden.

Tag fat på de gode samtaler med dine børn NU

Hvorfor skabe rutiner og rum for gode samtaler med børn

Fordi den gode samtale lukker op, flytter, forbinder og sår frø. Når du åbner samtalen, hjælper du dine børn til at have det godt med sig selv, og klare sig godt og du lærer en masse om dit barn og dig selv.

Frø vokser sig store og smukke, når du vander nænsomt med den rigtige næring.

I den gode samtale giver du børnene mulighed for at udvikle deres fortælle – og lytte evne, deres styrker og sprog, og støtter deres følelsesmæssige, psykiske og sociale udvikling samtidig med at i hygger jer sammen.

I den gode samtale lytter du aktivt og nærværende til det børn fortæller. Du giver barnet fuld opmærksomhed, er konkret og sætter dig ind i barnets situation. Du følger og udforsker, det barnet tager op i samtalen, men uden at du udspørge. Det er vigtigt at du positivt bekræfter det barnet fortæller, og når der er brug for at informere eller uddybe, så gør det i forhold til barnets alder og udviklingstrin.

Blogindlægget er skrevet af Mette Weber

_X3A8010

Mette Weber, sundhedsplejerske, konflikt- og familievejleder og forfatter skaber rammer for de gode samtaler og dialogisk læsning. Til det har hun udviklet forskellige fysiske dialogkort, der kan bruges fra 3 – 4 års alderen. Hun holder workshops, foredrag og rådgiver forældre på skype og face to face.

Hjælp til at skabe gode samtaler

Til at skabe gode samtaler har Mette Weber udviklet forskellige fysiske dialogkort. De gør det nemt og hjælper dig til at finde relevante og aktuelle emner for børn og voksne at tale om.

Du finder flere forskellige typer kort på hendes webshop.

Dialog kortene er farverige postkort, illustreret af forskellige kunstnere og på bagsiden af kortene finder du hjælpsom information og forslag til spørgsmål, så du og dine børn kan udforske emnerne sammen.

Dialog Kort

  1. Mine Bedste Snakkekort
  2. Magiske Søndagskort
  3. Årets Gang Kort
  4. Samtale julekalender – 24 dialog kort om følelser

Nysgerrighedskortene indeholder 50 kort, hvor der på bagsiden af hvert kort er et spørgsmål der besvares af alle i alderen 4-100 år

Nysgerrighedskort

  1. Familiens Nysgerrighedskort
  2. Børnehavens Nysgerrighedskort 1
  3. Sprog Nysgerrighedskort-lær engelsk

Du finder information om Mette, Mettes blogindlæg, information om den gode samtale, dialogisk læsning og dialogkortene på www.talmedbørn.dk eller på www.metteweber.dk

Hvad er din historie rundet af?


Louise fortæller, at det knager lidt i parforholdet. Hun elsker sin mand, det er ikke det, men han er så negativ, sortseer. Han ser altid livets begrænsninger og har fokus på udfordringer, hvor Louise mere er typen, der tænker løsningsorienteret, ”nå du dumpede til den eksamen! Der starter et nyt hold lige om lidt, så må du bare på den igen”, sådan, videre bum. Men han skal absolut gå og surmule, det irritere mig, siger Louise.

Når jeg spørger lidt mere ind til, hvordan hun har det med dårligt humør og dårlige stemninger, viser det sig, at dét er hun ret intolerant overfor. Hun bliver bevidst om, hvordan hun på arbejdspladsen ofte er i gang med at glatte situationer ud. Det samme i veninde kredsen. Hvis to kvinder har en uoverensstemmelse, må hun simpelthen blande sig og sørge for, at de forbliver glade og gode venner.

Da vi mennesker fødes fuldstændig hjælpeløse med meget få informationer i vores livsarkiv, udvikles vores måder at agere på gennem vores opvækst, så for at forstå Louises reaktioner må vi undersøge, hvad hendes historie er rundet af.

Hun fortæller, at hun er vokset med moren og at faren i perioder var helt fraværende og ellers ustabil i kontakten med Louise. Det gør moren vred, men hun gør, hvad hun kan for at skærme Louise for vreden, så Louise oplever sjældent forældrene skændes, men de få gange hun alligevel kan huske, bliver hun virkelig bange, for moren lukker sig efterfølgende (i allerbedste mening) inde i sig selv i en længere periode, hvor Louise kommer til at føle sig forkert og ikke rigtig ved, hvor hun skal gøre af sig selv.

kaffe og kiksSom ca. 10-årrig finder Louise ud af, at hun kan undgå, at moren lukker sig inde i sig selv, hvis hun er løsningsorienteret. Hun foreslår for eksempel, at de alle tre skal sidde rundt om bordet og drikke kaffe, når faren kommer for at hente og aflevere hende. Hun ved, at de ikke vil skændes foran hende.

Det er den strategi hun nu kører af mod manden, men Louises mand ønsker ikke løsningsforslag, så han bliver ved med at være sur og Louise føler sig forkert og ved ikke, hvor hun skal gøre af sig selv.

Louise har altså en forventning til sig selv om at skabe gode stemninger, for så undgår hun at føle sig forkert.

Louise træner nu, at føle sig forkert, når hendes mand er sur. Velvidende at hun ikke er forkert, at det bare er en følelse, der skabt for længe siden. Når hun kan rumme andres dårlige stemninger slipper hun forventningspresset på sig selv.

Med mit produkt, LivsDesign konceptet, får hun taget stilling til, hvad der er livskvalitet for hende og hvor hun vil prioritere sin tid.


Har du brug for at håndtere et stort forventningspres og vil du finde ud af, hvor det stammer fra, så hent gratis e-hæfte ”Håndter forventningspresset i 3 enkle trin” ved at tilmelde dig i boksen ovre til højre.

Katrine blev tidligt voksen

Katrine er en af tidens kvinder, der kæmper med det store forventningspres som hun føler fra omverdenen og fra sig selv. Som så mange andre har hun travlt med at passe arbejde, hjem og børn – en cocktail, der ofte er svær, at få til at hænge sammen.

For Katrine er presset ekstra stort, for hun føler aldrig, at hun er helt tilstrækkelig, uanset, hvor meget hun gør sig umage. Uanset hvor godt hun gør det, føler hun altid, at der er et pres for at præstere endnu bedre.

IMG_3919

Det var en lettelse for Katrine at finde ud af, hvor forventningspresset egentlig stammer fra. Hun har altid tænkt, at det var noget, der lå i generne, noget hun havde fra sin mor, der også altid havde travlt og ville det bedste for sine børn.

Da Katrine er 10 år bliver forældrene skilt. Katrine og den 4 år yngre bror Emil bor hos mor. Mor vil som sagt, det bedste for børnene, de skal ikke mangle noget. Det betyder, at hun arbejder meget for at få råd til det hele.

For Katrine betyder det, at hun må tage sig af hjemmet og Emil. Et stort ansvar når man bare er 10 år. Katrine fornemmer hurtigt, hvor presset og træt mor er, når hun er hjemme, så Katrine gør, hvad hun kan, for at tage presset fra mors skuldre. Mor er god til at rose Katrine og siger blandt andet: ”du skal nok blive til noget stort, når du er så flittig”.

Mennesker fødes fuldstændig hjælpeløse, derfor er det vi kan, noget vi har lært. Det vi ikke kan, er blot noget vi ikke har lært endnu.

Katrine har lært, at hun er nødt til at tage ansvaret, for der er ikke andre til det (mor er jo sjældent hjemme). Hun har lært, at hun må klare sig selv, for der er ingen hjælp at hente. Ansvaret og hjælpeløsheden er overvældende, når man må agere voksen, mens man kun er et barn. Derfor har Katrine udviklet nogle leveregler:

Kun det bedste er godt nok.
Jeg er kun god nok, når jeg er flittig.
Det er vigtigt at blive til noget stort.

Det er fra Katrines leveregler, forventningspresset stammer og levereglerne er skabt på baggrund af oplevelser i Katrines barndom.

Da Katrine fandt ud af, hvor forventningspresset stammer fra, tog hun levereglerne op til fornyet overvejelse og besluttede at formulere nogle nye. Det var Katrine første skridt mod et liv med overblik og balance i en travl hverdag.

Har du brug for at håndtere et stort forventningspres og vil du finde ud af, hvor det stammer fra, så hent gratis e-hæfte ”Håndter forventningspresset i 3 enkle trin” ved at tilmelde dig i boksen ovre til højre.

Er du i risikozonen?


Jeg ville ønske, at jeg havde taget et LivsDesign forløb inden, jeg gik ned med stress, men jeg ved ikke, om jeg ville have været i stand til at lytte på det tidspunkt. Jeg havde for travlt med at nå det hele og lykkedes med alt. Men jeg kan ærligt sige, at dette forløb har reddet mit liv. Og det på trods af det ikke er et stress forløb. Sådan indleder Anne sin mail. Hvad hun ellers fik ud af LivsDesign forløbet kan du læse mere om under “Reference”.

Det er min erfaring at rigtig mange kvinder, som Anne, ikke får lyttet, hverken til det andre prøver at fortælle dem, eller vigtigere endnu, hvad deres krop prøver at fortælle dem. Konsekvensen af ikke at lytte, kan være at brænde ud eller gå ned med stress. Vil du være undtagelsen, der bekræfter reglen?

Du kan tage “Risikerer jeg at brænde ud” – testen og finde ud af om du er i risikozonen.

Undgå stress – skab livskvalitet!


Trine kom ind ad døren med det største smil på læben. Umiddelbart var det ikke til at se, at her var en kvinde, der søgte hjælp, hun strålede af glæde og overskud. Men Trine havde bestilt tid til et informations møde, fordi hun var bange for at læne sig op af stress-risikoen og hun ville for alt i verden undgå stress.

Kvinde der smiler

Trine fortalte, at hun ofte manglede overskud i hverdagen, fordi hun forsøgte at være perfektionistisk i alt, hvad hun foretog sig. Hun troede, at hun levede et liv, hun selv havde valgt, men oplevede alligevel ofte at være i underskud.

Hun havde faktisk gjort op med sine forældres værdier, særligt sin fars, der mest af alt handlede om at sammenligne hende med andre mennesker. Trine valgte netop et andet værdisæt, men hun vidste ikke, at hun ubevidst kæmpede for at være dygtigere, hurtigere og vise de bedste sider af sig selv udadtil. Det sidste kom til udtryk i hendes altid smilende ansigt.

Det er følelser, der driver os til at handle eller til at undlade at handle. Farerens sammenligninger med andre, havde fået Trine til at føle sig dum, doven og forkert. Det var de følelser hun agerede ud fra. Når hun havde travlt med at gøre karriere, være forrest i alt, hvad hun engagerede sig i og var opmærksom på krav og ønsker fra omgivelserne følte hun sig ikke dum, doven og forkert. Trine havde opfundet overlevelsesstrategierne, at have travlt og være glad.

Da Trine blev klar over, at hun levede sit liv på et fundament af overlevelsesstrategier for at undgå dårlige følelser, blev hun også opmærksom på, at hun havde så travlt, at hun faktisk lænede sig mere op af stress-risikoen end hun troede i første omgang.

Det Trine havde brug for, var at lytte til sig selv og finde ud af hvad, der var ægte livskvalitet for hende. Det gjorde hun med LivsDesign konceptet, på bare 5 samtaler skabte hun overblik over sit liv, satte mål for livskvalitet på det vigtigste område i hendes liv, lavede en plan for at nå målene og overvinde de naturlig forhindringer, der altid opstår i en forandringsproces.

Efter forløbet sendte Trine en mail, hun skrev blandt andet:

”I dag føler jeg mig som en succes indefra, jeg har ikke længere så travlt og jeg gør det der skal til for at skabe det liv, netop jeg ønsker at leve. Jeg er mere til stede i relationen til mine børn – det er guld værd!”


Vil du også undgå stress-risikoen og sætte mål for livskvalitet, kan du se mere under fanen LivsDesign. 

Stor selvtillid men ringe selvværd!


Når jeg beskriver nogle kvinder som alfakvinder, tager jeg udgangspunkt i, at de ofte fremstår selvsikre og har stærke lederevner. De er ligesom den maskuline modpart krævende, konkurrencebetonet og forsøger at klare alting selv.

Hun kan sammenlignes med en hunulv. Den ulv vi umiddelbart ser er stærk, kamplysten og drevet af overlevelsestrang. På den anden side er der legenden om Romulus og Remus, der blev ammet af en hunulv. Her har vi den bløde og omsorgsfulde side som hunulven også besidder.

Alfakvinder har ofte stor selvtillid, de ved at de er i stand til at præstere store eller mange resultater. De overkommer meget, har stort drive og en masse energi.

Bagsiden af medaljen handler ofte om et ringe selvværd, hvilket betyder, at de ikke opfatter sig selv som værdifulde bare fordi de er den person de er. De er gennem livet blevet mødt med forventninger og krav om at præstere. Det er blevet deres overlevelsesstrategi. Når de sidder stille, bliver de rastløse, så mærker de sig selv, de mærker dårlige følelser. De er hurtigt i gang igen.

Den livsstil disse kvinder lægger for dagen skaber beundring og frygt. De registrer beundringen, men tager den ikke ind. De foragter frygtsomme personer – de repræsenterer nemlig frygten i dem selv, en frygt de ikke vil se i øjnene.

Alfakvinder er virkeligt i risikozonen for at få stress, de lukker af for kroppen, ved at have travlt og fejlfortolker stresssignalerne, som problemer med hjertet, dårlig kondition mv.

Alfakvinder lever det kvantitative liv, de skaffer reserver i læssevis, hus, sommerhus, 2 biler, økologisk kost, modetøj, måske mærketøj, penge.

Disse kvinder har en tendens til at fodre den stærke overlevelsesdrevet ulv, med de rette redskaber kan de lærer at fodre den bløde og omsorgsfulde side og rette disse kvaliteter, i første omgang, mod sig selv. Altså skabe balance her mellem det stærke lederdrive og det bløde modtage gen.

Hun skal lærer at tage lederskabet, når hun har kompetencen og følge andre ledere, når de har kompetencen. Hun kunne udfordre sig selv i en uges tid, ved at slippe tøjlerne på en specifik opgave og lade en anden person komme til. Hvilken ny erfaring vil det give?


Prøv LivsDesign – et koncept, der hjælper travle kvinder med at rette fokus mod livskvaliteten i tidens vigtigste projekter.

Superkvinder med symptomer på stress eller depression


Hvis du går og tror, at din super, fantastiske livsstil med ønsket om at være den bedste, den smukkeste og den gladeste er uden omkostninger, kan du godt tro om igen. De store krav du stiller til dig selv kan føre til både stress og depression.

Læs om Kristina Trolle, der fortæller om at fremstå som superkvinde med et perfekt og veltrænet ydre, men alligevel have det forfærdeligt inden i.

http://jyllands-posten.dk/livsstil/ECE6852219/hun-blev-fanget-i-en-silikoneverden/

Kristina er blot et eksempel af mange på at stræbe efter perfektion. Når kvinder stræber efter perfektion stresser de både krop og hjerne. De bruger mange tanker på at planlægge og have kontrol.

Hvis du tilhører skaren af superkvinder, genkender du måske følelsen af at være ulykkelig og ensom. Måske også, at jo bedre det ser ud, jo værre er det inden i. Dit aktivitetsniveau er sikkert højt, du har meget, du skal nå for at få det hele til at se godt ud.

Fem minutter i tolv

Når du har travlt, læner du dig hele tiden op ad stress risikoen og er du først blevet syg med stress, er det en langsommelig proces at komme oven på igen. Stress er altså virkeligt vigtigt at være på forkant med.

Både krop og hjerne har brug for hvile. Tag det første skridt allerede nu.

Kristina skaffede sig af med silikonebrysterne, andre skaffer sig af med indkøb, rengøring, sommerhuset eller skifter til et mindre krævende job.

Hvad vil du skaffe dig af med?

  • Køb ind online f.eks. www.Irma.dk , www.årstiderne.dk eller www.nemlig.com
  • Find en rengøringshjælp eller få en au pair
  • Hvordan er din boligsituation? Slapper du af hjemme, eller har du dobbelt husførelse?
  • Tag stilling til, hvad der er dit drømmejob, når det skal rumme din livskvalitet.

Afskaf hver dag i 7 dage en opgave, du ikke længere behøver i dit liv. Skriv gerne en kommentar her eller på min facebook side, om hvilken forskel det har gjort for dig.

Kristina fik en depression, hvilket kom helt bag på hende. Hun troede, at hun kunne det hele. Hun gik i behandling og fik vendt usikkerhed til selvværd – hvad gør du?


Tilmeld dig mit nyhedsbrev, her til højre på siden og få gratis 3 videoer: Skil dig af med tidstyranerne!

Supermor, superkvinder, 12-tals piger

Har du også lagt mærke til, at begreber som supermor, superkvinder eller 12-tals piger, har været fremme i medierne på det seneste. Begreberne dækker over kvinder, der er ambitiøse og perfektionistiske. De klarer det hele, uden at brokke sig. De har mange mål, en plan og kontrol over situationen. De er vindertyper i livets, arbejdspladsens og det sociale livs konkurrencer. De vil være den bedste til jobbet, de vil være den perfekte veninde, mor og partner. Der er store krav, store resultater og stor respekt omkring dem.

stresset kvindeMen de føler IKKE selv successen. Hver gang de når et mål, er de hurtigt på vej mod det næste. Ingen ro og ingen hvilen på laurbærerne. Det, at præstere, er blevet en overlevelsesstrategi for at føle sig god nok. De føler sig kun gode nok, hvis de får 12. De skal være den bedste udgave af sig selv hele tiden. Følelsen af sejr er ikke ligefrem proportional med den faktiske livskvalitet.

Konsekvensen af den livsstil kan være, at få en depression eller brænde ud med stress. De kender ikke kroppens advarselssignaler og de beder ikke om hjælp, netop det sidste ville de føle var en falliterklæring. Det klare bevis på, at de ikke er gode nok.

Vejen frem for disse kvinder er, at bryde modstanden og søge hjælp. Få hjælp til at sætte mål for livskvalitet og bryde de naturlige modstande mod forandringer, efterhånden som de dukker op. Disse kvinder har den fordel, at de er vant til at sætte sig mål og nå dem. De kunne sagtens, med lidt hjælp og orientering, skabe sig et liv fyldt med spontanitet, glæde og selvværd.

Er du en af disse superkvinder og ønsker du dig en mere afslappet hverdag? Begynd med at skabe overblik over dit liv.

  1. Oplist de livsområder hvor du stiller størst eller “bare” store krav til dig selv.
  2. Vurderer på en skala fra 0-10, hvor tilfreds du er med hvert område.
  3. Bestem hvor tilfreds du ønsker at være med hvert område på skalaen fra 0-10.
  4. Bestem på 0-10 skalaen, hvad det ville betyde for dig at skabe, det liv, du netop har bestemt under 3.

Jeg blev inspireret til denne blog af et debatindlæg i Information fra i lørdags, ”Kun hvis jeg får 12 er jeg god nok”. Se mere http://www.information.dk/502854


Vil du leve et liv med høje ambitioner, men uden stress så kontakt mig på coach@charita.dk eller ring 42 600 203, og hør hvad jeg kan tilbyde.